Det er en imponerende og ambiti?s bog samtidshistorikeren ved Universitetet i Oslo har skrevet.
Sigtet er dobbelt, dels at kortl?gge fremgangen for de h?jreradikale og populistiske bev?gelser p? det yderste h?jre i Europa de sidste tyve ?r, dels historisk at unders?ge hvorledes dette nye populistiske h?jre h?nger sammen med det 20. ?rhundredes totalit?re fascistiske og nazistiske partier og regimer i mellemkrigstidens Vest-, Syd- og ?steuropa.
Begge dele g?res kort, pr?cist og velorienteret med inddragelse af den nyeste forskningslitteratur.
S?rligt imponerende er overblikket over den aktuelle situation for de nye h?jrebev?gelser i Europa, der er bragt helt frem til 2020. En fremstilling af helt aktuelle forhold risikerer naturligvis hurtigt at blive overhalet af begivenhederne.
Men selv om Wolff af gode grunde ikke har beskrevet den italienske regering under ledelse af Fratelli d’Italia der kom til i september 2022, er behandlingen af den italienske situation mellem nyfascisme og postfascisme i kraft af forfatterens grundige kendskab til italiensk sprog og historie god.
Resultatet overrasker ikke, selv om det er Matteo Salvini og Lega der behandles og ikke den egentlige sejrherre, Giorgia Meloni, der som leder af partiet Fratelli d’Italia (de Italienske Br?dre) har dannet regering med Matteo Salvini og Silvio Berlusconi.
”Wolff skelner omhyggeligt mellem konservative, h?jrekr?fter og fascisme.”
Vigtig er distinktionen mellem radikalisme og ekstremisme, der analyseres b?de historisk og aktuelt. Ekstrem betyder at et parti eller en bev?gelse er villig til at anvende vold for at opn? sine politiske m?l, mens radikalisme henviser til det politiske m?l hos partier og bev?gelser der f?lger de demokratiske, politiske spilleregler, men ?nsker et helt andet samfund (s. 224 og 238).
Helt vellykket som historisk analyse er behandlingen af mellemkrigstiden i kapitel 3 om fascismen i Italien og nazismen i Tyskland baseret p? den relevante forskningslitteratur, samt det korte kapitel 4 om udviklingen i det ?vrige Europa.
Wolff skelner omhyggeligt mellem konservative, h?jrekr?fter og fascisme. Man kunne m?ske have ?nsket sig en understregning af hvorledes hele det politiske spektrum i Belgien stod sammen om at besejre Leon Dégrelle ved valget i 1936, hvor hans parti m?tte n?jes med 11 %.
Men hans bev?gelse ’Christus Rex’ er n?vnt sammen med en lang r?kke andre mislykkede fascistbev?gelser der under indtryk af Hitlers sejre bev?gede sig i retning af den tyske nazisme. Ligeledes kunne der have v?ret gjort mere ud af Spanien, men det der st?r, er rigtigt.
Helt rigtigt analyseres v?ksten af radikale og autorit?re voldsparate, nationalistiske ideologier og bev?gelser som resultat af f?rste verdenskrig. Det g?lder b?de ’prototyperne’ i Italien og Tyskland s?vel som i de mange nye lande der blev oprettet med Versaillestraktaten (s. 82).
De ideologiske r?dder finder hun i tiden f?r 1914 som er skildret i de to indledende kapitler. Overbevisende tager hun afstand fra den tyske historiker Ernst Noltes tolkning af fascismen som resultat af middelklassens opg?r med oplysningstidens rationalisme, sekularisering, individualisme, materialisme, pluralisme og demokratisering i Der Faschismus in seiner Epoche fra 1963.
I stedet for at se den som en reaktion?r modrevolution fremh?ver hun med den tysk-amerikanske historiker George L. Mosse fascismens karakter af kulturrevolution (s. 96-97).
Grundlaget for analysen af radikale h?jrekr?fter l?gges i to lange kapitler om idéudviklingen i 1800-tallet. Her behandles den kulturelle og politiske modstand mod den liberalisering og modernisering der pr?gede Europa mellem 1789 og 1914. Det er velbegrundet som historisk analyse, men risikerer at h?gte l?sere af som is?r er interesserede i de aktuelle h?jrebev?gelser.
Det er et generelt problem for historikeres forklaringer af samtidige f?nomener, at vi bliver for grundige og omfattende i beskrivelsen af de historiske ?rsager, inden vi n?r frem til det emne der skal forklares. De to kapitler er velskrevne og bygger p? den relevante sekund?rlitteratur.
Men de er mindre nybrydende end resten af bogen, s? man risikerer at tabe de l?sere der prim?rt er interesserede i den nutidige udvikling.
Det er synd, for Wolff er sj?ldent godt hjemme i en udvikling som pr?ger nutidens Europa med sit grundige kendskab til den relevante litteratur p? italiensk, tysk og fransk foruden engelsk.
Eneste irritationsmoment er at den omfattende litteraturliste er opdelt efter kapitler. Det g?r det kompliceret at identificere de forfatterskaber der udg?r grundlaget som det ville fremg? af en samlet alfabetisk oversigt.